Det er sjældent at se en fagbog få så meget mediebevågenhed, som ”Stå fast” fik. Jeg tror, at psykolog Svend Brinkmann nåede at være i samtlige danske medier i løbet af efteråret. Det siger noget om, hvor slagkraftigt han formår at formulere sig – og forhåbentlig siger det også noget om, at der nu findes en generel mental parathed til at lytte til kritikken af den herskende positive diskurs. En diskurs er en bestemt måde at tale på, der udelukker andre måder at tale på. I øjeblikket er diskursen, at: Udvikling er godt; lykke er godt; effektivitet er godt; forandring er godt; anerkendelse er godt, evidens er godt … og positivitet er godt. Og det er slet ikke sikkert, at det er rigtigt. Det er bare diskursen for tiden. I min praksis møder jeg i stigende grad, at man efterhånden har gennemskuet konsekvenserne af positiv psykologien. Dét, der lød så forførende og tilforladeligt, har vist sig at være både en sproglig camouflage for destruktive handlinger og et umenneskeligt krav om at klare sig selv i jagten på lykken.

Svend Brinkmann laver en parodi på selvhjælpslitteraturen ved at formidle på samme måde, men have det stik modsatte budskab. Bogen Stå fast er en videreudvikling af Svend Brinkmanns klumme Befri dit liv. En 7 trinsguide i Psykolog Nyt http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/18173.pdf. Klummen havde samme punkter som bogen, nemlig: ”Hold op med at mærke efter i dig selv”; ”Fokusér på det negative i dit liv”; ”Tag nej-hatten på”; ”Undertryk dine følelser”; ”Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog”; ”Dvæl ved fortiden”. Ved at komme med disse groteske negative budskaber udstiller han de lige så groteske positive budskaber. Det er tankevækkende og sjovt på samme tid. I klummen afsluttede Svend Brinkmann med at skrive, at trin 7 er: ”Stol aldrig på en 7-trinsguide. Det siger sig selv”. I bogen har han droppet dette punkt og i stedet tilføjet et trin, der hedder: ”Fyr din coach”. Jeg kunne ellers rigtig godt lide klummens afslutning, hvor man som læser bliver forført af de første seks trin for til sidst at blive konfronteret med, at man netop ikke må lade sig forføre af enkle sandheder, og at man bliver nødt til at tænke selv.

Jeg morede mig stort, imens jeg læste bogen. Slogans som ”fyr din coach og få dig en ven i stedet” og ”tag nej-hatten på” er morsomme, fordi det er forbudt at sige indenfor den positive diskurs. Forundringen over, at der ikke findes en stressbog med titlen ”Hvordan jeg blev ramt af stress – og det kom der intet godt ud af” er ligeledes morsom, fordi det næsten føles gammeldags uartigt. Stå fast må karakteriseres som satire, idet satire er den særlige form for humor, som består af en angribende latterliggørelse af magthaverne. Det er risikabelt at bruge humor på skrift, da det ikke er sikkert, at alle fanger glimtet i øjet. Det er ydermere risikabelt at lave satire, netop fordi man angriber dem, der har magten. Reaktionen fra positiv psykologien er heller ikke udeblevet. Positiv psykolog Hans Henrik Knoop har skrevet en rasende boganmeldelse http://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/2014/nr9oktober/Opgoermedbrinkmannsfordummendeensidighed.htm, hvor det er tydeligt, at han på ingen måde kan se humoren eller relevansen i at vende diskursen på hovedet. Han mener bl.a., at Svend Brinkmann er modstander af al psykologi. Han mener sågar, at man vil blive stresset, depressiv og dø ti år tidligere, hvis man lytter til Svend Brinkmann. Det er da en trussel, der er til at tage og føle på! Hans Henrik Knoop burde måske have fulgt rådet om indimellem at undertrykke sine følelser, inden han skrev sin kritik. Det ville være blevet en bedre artikel. Svend Brinkmann har skrevet et svar til Hans Henrik Knoop http:/www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/2014/nr10november/svarpaaindlaeggetopgoermedbrinkmannsfordummendeensidighed.htm, men jeg tænker ikke, at der er grobund for egentlig dialog mellem de to. For mig er det tankevækkende, hvor meget aggression og hvor lidt anerkendelse, der reelt er indenfor positiv psykologien. Det minder mig om den amerikanske grundlægger af positiv psykologien Martin Seligmans respons på sociolog Barbara Ehrenreichs kritik i bogen Smile or Die. Hun gennemgår grundigt hele historien bag positiv tænkningen og positiv psykologien med et hav af litteraturhenvisninger, og hans svar er blot: ”Hun er marxist”. Bum!

Alternativet til den hovedløse jagt på lykken er ifølge Svend Brinkmann, at man indstiller sig på at gøre sin pligt som menneske. Det betyder, at man bør slippe grebet om egen selvrealisering og vende blikket mod fællesskabet, kulturen og naturen. Man bør med andre ord have fokus på at handle etisk forsvarligt. Det er noget ganske andet end at stræbe efter individuel trivsel og lykke. Jeg er helt enig i, at dét at handle etisk forsvarligt desværre ikke nødvendigvis er forbundet med glæde og velbehag. Jeg taler ofte med mennesker, der oplever det som smerteligt og ensomt at prøve at sige fra overfor krænkelser og uretfærdigheder.

Svend Brinkmann skriver, at han gerne vil formulere en modstand mod – og et alternativ til – udviklingstvang-kulturen. Det lykkes i dén grad at formulere en modstand. Om det lykkes at brænde igennem med et alternativ … det vil vise sig. Et seriøst alternativ til positiv psykologien er ikke at gøre samme – bare med modsat fortegn. Og det er jo dét, som Svend Brinkmann gør på overfladen. Når man læser bogen, får man til gengæld nuancerne med. Det understreges igen og igen i bogen, at livet er komplekst og at der ingen enkle svar er. Jeg håber, at de fleste efter endt læsning vil huske nuancerne frem for de sjove slogans. For eksempel uddybes bogens titel Stå fast på side 65, hvor der står, at det handler om, at man skal prøve at ”stå fast på selve tvivlen, det vil sige på retten til tøven og eftertanke”. Det handler nemlig ikke om at vælge mellem en ja-hat eller en nej-hat. Det handler om at kassere begge hatte til fordel for nuanceret tænkning. Kunsten er at kunne skelne mellem dét, der skal vælges til og dét, der skal vælge fra – og alt det, som man skal tænke mere over, tale med andre om, få hjælp til, lave om fordi det viste sig at være en fejl osv. osv.

Tak til Svend Brinkmann for en satirisk, veloplagt, frimodig og gennemtænkt kritik af den positive tænknings tyranni. Stå fast passer godt sammen med de sidste par års danske bøger og artikler af Christian Ørsted, Steen Nepper Larsen, Rasmus Willig, Jesper Juul og Erik Sigsgaard.