Min bog Når gode mennesker handler ondt udkommer til september 2013. Jeg håber, at bogen kan være med til at sætte skub i debatten om, hvordan mennesker med behov for professionel hjælp behandles i Danmark. Debatten er allerede i fuld gang. Der diskuteres løs på arbejdspladserne blandt sundheds- og socialfagligt personale, og i medierne dukker forskellige kritiske indlæg og kommentarer op. Jeg har især bemærket, at Landsforeningen for Evnesvages Vel og Danske Handicaporganisationer er meget aktive debattører. Bogen er så mit bidrag til debatten med et fokus på risikoen for forråelse.
Min blog er tænkt som min mulighed for at kommentere og svare på de reaktioner, som bogen måtte afstedkomme. Bloggen er også tænkt som et sted, hvor alle interesserede kan drøfte etik og risikoen for forråelse. Og det er lige fra hvad der kan ske i det nære samarbejde mellem to mennesker til hvad der aktuelt sker i dansk socialpolitik.
Som psykolog har jeg kendskab til arbejdet med mennesker med udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, erhvervede hjerneskader og sindslidelser. Men jeg interesserer mig selvfølgelig også for, hvordan vi som personale – og som samfund – behandler børn og ældre. Vi ønsker alle at behandle hinanden ordentligt, men det er bare ikke så nemt …
Relateret Indhold
”Forråelsens ansigter” – en ny podcastserie
14. juni 2022
De forfærdelige mediesager, der afslører krænkelser og forråelse, bliver ved med at dukke op…
3 Comments9 Minutes
Åbne arrangementer og fagforeningsarrangementer i efteråret 2021 og foråret 2022
16. august 2021
I håbet om et efterår og en vinter uden for mange corona-aflysninger har jeg lavet denne oversigt…
0 Comments7 Minutes
Der er ingen skurke i en konflikt
23. juni 2021
I Kolding er en konflikt blevet så fastlåst og ødelæggende, at en ægtefælle føler sig nødsaget til…
4 Comments18 Minutes
Jeg har læst bogen.
Havde aldrig før hørt, om begrebet forråelse.
Det er den mest interessante og relevante bog, jeg længe er stødt på.
Den fortjener, at blive obligatorisk, på alle uddannelser, der skal ende med, at nogen mennesker, skal tage vare på, nogen andre mennesker.
Jeg oplever, at problemet med forråelse, handler meget om kontekster.
Det er ligesom om, at det er lidt “smart” at være små kynisk og bedrevidende, rundt omkring, i institutioner, der rummer mennesker, med hjælp behov.
Men hvordan ændre man en kontekst?
Goddag Dorthe Birkmose. Tak for bogen. Den burde være obligatorisk…..mange steder. Jeg har valgt at gå på pension fra mit arbejde som lærer. Retrospektivt har jeg foretaget forråede handlinger – i desperation, som regel. Ingen undskyldning! Jeg har dog også foretaget indfølende/befriende/hjælpende handlinger.
Har lige læst om tilknytningsteorierne. Interessant og lidt bekymrende – at det er så svært at moderere dem.
Alt godt til dig
Ole Peter
Kære Ole Peter
Tak for dine tanker. Det er nemlig pointen: Det er de samme mennesker, der foretager forråede handlinger og hjælpsomme handlinger. Mennesket er fuld af nuancer. Og ja, vores erfaringer med tilknytning er afgørende for vores handlinger. Jeg er slet ikke færdig med at tænke over, hvad det betyder, når vi – naturligvis – føler os mere knyttede til nogen end til andre.
Også alt godt til dig.
1000 tak for dit svar, Dorthe. Din bog har betydet, at jeg kontakter en tidligere elev som jeg havde en, for mig, voldsom episode med. Jeg har givet din bog til min tidligere arbejdsplads i håb om at den blir læst.
God påske
Ole Peter
Dyb respekt herfra. Jeg tænker indimellem på dem, som jeg skylder en undskyldning for mine forråede handlinger. Men jeg er endnu ikke kommet igang med at kontakte dem.
God påske, Ole Peter.
Hej Dorthe
Jeg har netop deltaget i en temadag om etik og forråelse i dag med dig i Aarhus. Vil gerne sige tusind tak for en spændende og udbytterig dag.
Vh Signe
Tak, Signe. Jeg er glad for, at du kunne bruge dagen til noget. Jeg håber, at du også kan bruge nogle af skriblerierne her på hjemmesiden.
Hej Dorthe.
Du er så dygtig og direkte. Jeg har stor respekt for dit arbejde, og det at du beskæftiger dig med emnet forråelse.
Hvad vil du give af råd, hvis man som pædagog, lander på en arbejdsplads, hvor forrådelse foregår?
De bedste hilsner
Hej Liv
Du stiller et yderst relevant spørgsmål, som er meget svært at svare ordentligt på. Som du kan se i mit seneste blogindlæg, så mener jeg ihvertfald ikke, at det hjælper at gå til medierne.
Jeg har desværre ikke en opskrift på, hvad der skal til, når man oplever forråelse på sin arbejdsplads. Det frustrerende er, at man risikerer at forværre forråelsen eller at blive ekskluderet af kollegerne – uanset hvad man gør. Uanset om man siger sin mening højt eller forholder sig tavs. Uanset om man kæmper eller resignerer. Uanset om man bliver eller siger op. Uanset om man lufter sine bekymringer for de nærmeste kolleger eller for socialtilsynet. Uanset om man gør som de andre eller om man gør som man selv synes bedst.
Men selvom der ikke er én løsning, så tror jeg bestemt på, at der kan findes løsninger. For at sige det helt forenklet så handler det om at finde faglige strategier for de afmagtsituationer, hvor forråelsen dukker op. Hvis problemerne kan løses med en faglighed, der for samtlige medarbejdere virker mere afmagtsdæmpende end forråelsen, så kan forråelsen holdes nede. Du kan evt læse mere om mine tanker om det i mit seneste blogindlæg eller i mit kommende kapitel i en lærebog fra Hans Reitzels Forlag.
Bedste hilsner fra Dorthe
Tak for svar Dorthe. Det giver utrolig god mening. Jeg har et stort håb og ønske om, at “man” får øjnene op for at det koster penge (udannelse og supervision) at støtte de mennesker der er afhængige af hjælp. Videre håber jeg at kulturen, for os der arbejder med mennesker, vil udvikle sig, så vi tør drøfte vores sårbarhed. Jeg følger forsat den spændende læsning, der efter min mening, burde være obligatorisk pensum, under omsorgs uddannelser. Dbh. Liv
Hej Dorthe.
1000 tak for et særdeles godt foredrag i dag for medarbejdere ved Morsø kommune. Som socialpædagog med 15 års erfaring her jeg gennem årene efterhånden hørt mange foredrag og deltaget i mange temadage. Jeg kan i den grad ikke komme tanke om et 3 timers foredrag som før har fastholdt min interesse og et nærvær, som det jeg oplevede i dag. Virkelig stof til refleksion.
Tusinde tusinde tak, Henrik.
Hej Dorthe,
Har set dig i Skive og nu i dag i Silkeborg…
Indledningsvis “døde” jeg i Skive.. Tænke endnu en psykolog med en bedrevidende indsigt med diverse kognitive- psykoterapeutiske metoder, der på en eller anden måde altid lykkes i praksis.
MEN da din Niels Hausgaardske (dog med et væsentligt højere verbal lix tal) formidling tog fart, blev jeg fanget og beriget.
Så dig så i dag, og havde inde da, forsøgt at piske en stemning op blandt mine kollegaer, der ikke havde hørt dig før..
Blev ikke skuffet!
Har over en længere periode set og oplevet flere psykologer og andre teoretiker afholde div. foredrag osv., og den grundlæggende oplevelser af disse, er oftest endt i en frustrations oplevelse og en følelse af at de ikke har megen indsigt i den hverdag jeg/vi opererer i til hverdag.
Hvor er det fedt at opleve, at du er stand til at åbenbare og tydeliggøre et område/emne der er så problemfyldt, på en så interessant måde.
Tak for at tydeliggøre begrebet “forråelse”, det gir` så meget mening og er så væsentligt at itænke, når man arbejde med og sammen med mennesker. Selvom dit udgangspunkt, omend med humor, var at det var en “sort omgang” vi skulle til at høre, så har det i den grad givet psykologisk luft, og det giver utrolig meget mening….. OG hvor er det rart at du har mod til at tager udgangspunkt i de oplevelse, hvor det ikke er lykkedes for dig – Det gør det bare så meget mere troværdigt og interessant, det er jo ikke altid at vi som socialarbejdere lykkedes med vores intentioner, og deraf kommer der frustrationer og nogle gange ufaglighed. (Selvfølge kun nogle gange…..)
Jeg, personligt, kan bruge dit foredrag fremadrettet og giver dig de bedste anbefalinger videre.
Tak for en interessant dag!
/Christian
Hej Christian
Det var heldigt for mig, at du ikke nåede at dø helt hen, inden jeg kom til sagen 🙂 Jeg kan godt mærke, at jeg tit bevæger mig på kanten af bedrevidenhed, når jeg prøver at bruge psykologien til at belyse det praktiske arbejde med mennesker, der har brug for professionel hjælp. Jeg kan også godt mærke at jeg mister kontakt med nogen, når jeg begynder at tale om de afmagtsfølelser, der er i jobbet. Jeg arbejder på at blive bedre til at formidle pointerne om afmagt på en mere vedkommende måde.
Når jeg selv lytter til foredrag, kan jeg godt mærke det paradoksale i, at jeg på den ene side gerne vil have nogle svar fra foredragsholderen samtidig med at jeg på den anden side – ligesom dig – bliver frustreret over foredragsholdere, der lancerer enkle løsninger på komplekse problemer.
Jeg er glad for at høre, at temadagen kunne være med til at give psykologisk luft. Dét er vigtigt!
Og ja, jeg kunne tale meget længe om alle de fejl, som jeg har begået 🙂
Tusinde tak for at du kom – og for dine anbefalinger. Det er jeg stolt af.
Bedste hilsner fra Dorthe