Det er desværre længe siden, at jeg sidst har skrevet på bloggen. Jeg har haft travlt med at tage rundt i landet og fortælle om risikoen for forråelse, og jeg har brugt resten af tiden til at få skrevet lidt mere om emnet. Det er blevet til en klumme om ”Forråelse – et tabu og alligevel helt almindeligt” til tidsskriftet Vera, som udkommer i juni. Klummen kom til at dreje sig om, hvordan råheden kan snige sig ind på enhver – og allerhurtigst via rå pædagogik, konsekvenspædagogik og positiv tænkning. I dag skulle jeg gerne blive færdig med en lang artikel til tidsskriftet Unge Pædagoger om, hvad fysiske og psykiske magtanvendelser gør ved såvel børn og forældre som lærere og pædagoger i folkeskolen. Det er første gang, at jeg har skrevet om, hvad det gør ved børn og forældre at møde forråede professionelle. De centrale begreber er modstand, indlært hjælpeløshed, skyld og skam samt stigmatisering. Det er uhyggeligt at tænke på, hvilke negative og langvarige konsekvenser at selv en enkeltstående magtanvendelse kan få for et barn – og hvor afmægtige forældre kan blive.

Derudover har jeg længe gået med nogle løse idéer om, hvordan man kunne skabe nogle faglige fællesskaber på tværs af områder, kommuner og faggrupper. På en eller anden måde bliver vi nødt til at organisere en modbevægelse til den forråelse, som vi møder i de kommunale og regionale systemer. Det bliver jo ikke bedre i de kommende år, når der tilsyneladende skal spares 12 milliarder kroner i den offentlige sektor inden 2020. Om et par uger skal jeg mødes med et par ledere fra University College for at høre, om de kunne tænke sig at være en aktiv part i det kæmpe organisatoriske arbejde, der ligger i at skabe rammerne for, at fagfolk kan mødes og gøre noget aktivt ved forråelsen og den livsfarlige ledelse. Mine ideer er foreløbig at skabe tre forskellige netværk, som kan mødes 1-2 gange årligt og ellers resten af tiden kommunikere i lukkede grupper på nettet. Det kunne være 1. Et fællesskab for ledere indenfor det sociale og sundhedsmæssige felt – ledere, der ønsker at drøfte med andre ledere, hvad man stiller op med forråelse på arbejdspladserne. 2. Et fællesskab for de medarbejdere, der ønsker at gøre noget aktivt for at skrive artikler og råbe journalister og politikere op. 3. Et fællesskab, hvor praktikere indenfor det sociale og sundhedsmæssige arbejde kunne mødes med hinanden og mig for at få kollegial sparring på konkrete forråelsessituationer på arbejdspladserne. Hvis det på en eller anden måde kan lade sig gøre, bliver det et kæmpe projekt – og der er meget, der skal tages højde for. Jeg hører meget gerne om jeres tanker, indvendinger og forslag.

Endelig er jeg i gang med at bryde mit hoved med, hvad jeg egentlig har at byde på den 26. juni 2014, hvor jeg har fornøjelsen af – for første gang – at lave en fælles temaaften sammen med ledelsesrådgiver Christian Ørsted (forfatteren til bestsellerbogen Livsfarlig ledelse) i Århus. Vi skal sammen forsøge at give nogle bud på, hvad man kan gøre, når man møder forråelsen og den livsfarlige ledelse. Ét af temaerne bliver ihvertfald det personlige mod til at sige fra. I kan læse mere om aftenens program her: http://www.assistentklubben.dk/forraelse1. Arrangementet er forbeholdt FOA-medlemmer, og jeg håber, at der kommer mange. Jeg er sikker på, at det bliver en tankevækkende aften.