Det må være ud fra devisen ”hellere sent end aldrig”, at lydbogen nu kommer næsten 6 år efter bogudgivelsen.
Oplæseren af bogen er Birgitte Ohsten, som man kan få sat ansigt på og læse mere om på birgitteohsten.com. Som skuespiller er hun i stand til at ramme tonen i bogen med sin rolige og alvorlige stemme. Som forfatter sammen med Anne Christine Hagedorn til bogen Skab tillid – kollegiale samtaler i kriminalforsorgen forstår hun forråelsesrisikoen i det professionelle arbejde. Det bliver ikke blot er en oplæsning af ord, men en oplæsning af mening.
Interesserede kan høre lidt her i et 5 minutters uddrag. Lydbogen kan købes hos saxo.com, Politiken Books eller hvor man nu ellers køber lydbøger. Den burde være på vej til Mofibo. Og den kan lånes på biblioteket hos eReolen.dk.
Jeg skylder en stor tak til min handlekraftige redaktør Michael Dam Petersen fra Syddansk Universitetsforlag for at reagere prompte på min tøvende mumlen nede på parkeringspladsen om, at man vel egentlig burde lave en lydbog.
Der skal også skydes en tak afsted mod Ganløse sogn og præst Marlene Buus Graeser for at vide, hvordan man udtaler teodice – og for et støttende bibelcitat i ny og næ.
God fornøjelse med de 9 timer og 6 minutter.
Relateret Indhold
”Forråelsens ansigter” – en ny podcastserie
14. juni 2022
De forfærdelige mediesager, der afslører krænkelser og forråelse, bliver ved med at dukke op…
3 Comments9 Minutes
Åbne arrangementer og fagforeningsarrangementer i efteråret 2021 og foråret 2022
16. august 2021
I håbet om et efterår og en vinter uden for mange corona-aflysninger har jeg lavet denne oversigt…
0 Comments7 Minutes
Der er ingen skurke i en konflikt
23. juni 2021
I Kolding er en konflikt blevet så fastlåst og ødelæggende, at en ægtefælle føler sig nødsaget til…
4 Comments18 Minutes
Hej Dorthe.
Hverken hos Saxo, som jeg abonnerer på, eller Mofibo, som jeg ligeledes abonnerer på, kan jeg finde Når gode mennesker handler ondt.
Er der et link?
Vh Charlotte
Hej Charlotte
Det var da irriterende. Jeg kan godt finde lydbogen hos Saxo:
Jeg tjekker lige op med forlaget, hvor langt de er nået med Mofibo …
Bedste hilsner fra Dorthe
Hej 🙂
Jeg har også søgt på Saxo (som jeg abonnerer på) efter lydbogen, men kan ligeledes ikke finde den. Er der noget ny i sagen?
Hilsen Micha Søgaard.
Hej Micha
Jeg kan godt finde lydbogen hos Saxo: Når gode mennesker handler ondt som lydbog. Jeg abonnerer ikke selv på lydbøger hos Saxo, så jeg kan ikke se, om det er dér, der opstår problemer. Men ellers kan du låne lydbogen helt gratis på biblioteket via app´en e-reolen.