Som foredragsholder har jeg altid nogle idéer om, hvilke budskaber jeg gerne vil have frem. Jeg tænker tit på, hvad tilhørerne mon får med sig fra et foredrag. Man står jo dér og ser på tilhørerne – og ville gerne vide, hvad der bliver tænkt. Når jeg lytter til andres foredrag, så lægger jeg nok mest mærke til dét, som rammer ned i noget, som jeg aktuelt går og spekulerer på. Jeg evner helt sikkert ikke at gengive andres budskaber ordret. Jeg husker nok snarere mine egne tanker, som er afledt af dét, der blev sagt. Opmærksomhed og hukommelse er et par flygtige kognitive størrelser.

Den 5. februar 2015 afholdt tre lokalafdelinger af Danske Handicaporganisationer en foredragsaften om etik. Sytter Kristensen fra LEV indledte med at pointere, at det har værdi at fortælle de smertefulde historier om, hvordan professionelle kan gøre andre mennesker ondt, når fagligheden ikke slår til. Hun fortalte netop én af disse historier om, hvor svært det kan være at hjælpe andre, når man ikke kender til vedkommendes specifikke handicap. Bagefter fortalte Klavs Persson og Ann Frederiksen fra Sødisbakke om Gentle Teaching som en etisk filosofi, der sammen med andre faglige koncepter, er et stærkt alternativ til de rå pædagogikker. Det var i hvert fald, hvad jeg hørte, at Sytter Kristensen, Klavs Persson og Ann Frederiksen sagde.

Danske Handicaporganisationer havde inviteret et par journalister fra Nordjyske med. Og de har lavet et referat af aftenen, som forhåbentlig kan læses her (ellers kan det læses her).

Det er interessant for en foredragsnørd at læse, hvad journalisterne har lagt vægt på. Jeg er først og fremmest imponeret over, hvor meget de har nået at fange af alt dét, som jeg gerne ville sige på 2 x 45 minutter. Mit budskab om, at det er vigtigt at tænke nuanceret – og hverken negativt eller positivt – er gået klart igennem. Jeg kan til gengæld se, at jeg var utydelig i min beskrivelse af afmagt og magt. I artiklen er det blevet til at ”forråelsen dukker op, når afmagt tager magten …”. Det var ikke mit budskab. Jeg ville gerne have sagt, at afmagten opstår i det professionelle arbejde, og den eneste måde at dæmpe diverse afmagtsfølelser på er ved at tage magt. Der er så forskellige måder at tage magt på. Man kan bruge sin faglighed til tage magt på en konstruktiv måde. Men når fagligheden ikke slår til, vil den forråede magt dukke op. Derfor er bestræbelserne på at dæmpe afmagtsfølelser et vigtigt omdrejningspunkt i snakken om forråelse. Jeg må blive lidt skarpere i mine formuleringer i mit næste foredrag. Journalisterne runder deres artikel af med at gengive de fem muligheder for professionelle, der bliver pålagt at udføre en praksis, der strider imod deres faglighed. Denne gengivelse står mere klart end jeg selv synes, at jeg formåede at forklare det på aftenen.

Journalisterne forsøger i artiklen at gengive stemningen og stemningsskiftene. Det var også en speciel aften. Jeg gik derfra i en mere håbefuld stemning, end jeg var mødt op med. Det gjorde stort indtryk på mig, at så mange forskellige mennesker med vidt forskellige tilknytninger til handicapområdet kunne mødes i en både hyggelig og tænksom atmosfære.