På vej hjem efter en konference om sklerose arrangeret af Danske Fysioterapeuter sidder jeg og tænker på, at jeg er lidt imponeret over, at både fysioterapeuter og skleroseramte er meget opmærksomme på de kognitive vanskeligheder. Der er sket meget indenfor området, hvor det tidligere var de fysiske problemer, der var i fokus. Det var da også den fysiske træning, der var i højsædet på konferencen; men spørgsmålene fra deltagerne handlede hyppigt om de kognitive vanskeligheder – og om pårørendesamarbejdet.

Et andet gennemgående tema var, at al forskning viser, at kredsløbstræning og styrketræning kan mindske symptomerne og ikke mindst den invaliderende udtrætning. Der var ingen slinger i valsen. Det forlyd næsten, at jo mere og jo hårdere fysisk træning, desto bedre. Men forskerne måtte konstatere, at det er de færreste, der formår at vedligeholde træningsindsatsen – på trods af de gode resultater. I foredragene blev det blot konstateret, at motivationsarbejdet er vigtigt. Og det kalder vel næsten på en selvstændig konference om, hvordan man som professionel kan passe på – og vedligeholde – den skleroseramtes motivation for at træne.