Første oplag på 1500 bøger er solgt på det første år efter udgivelsen, og der sælges nu løs af andet oplag. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forventet. Jeg har jo ingen erfaring med bogsalg. Men jeg er stolt over, at det blev nødvendigt med 1000 bøger mere. Der sælges også støt og roligt af foredragsdvd´en “Når gode mennesker handler ondt”, så min kameramand er ved at brænde 200 mere (efter salget af de første 500 dvd´er). Forordsskribenten Louise Brückner Wiwe forudsagde ved udgivelsen, at: “din bog bliver en sniger”. Det fik hun ret i. Min bog er på ingen måde en bestseller – eller en bog, der når frem i mediernes søgelys. Bogen bliver tilsyneladende typisk læst af professionelle, der tilfældigt støder på den eller hører om den fra andre professionelle.

Da jeg for nylig var ude på forlaget for at signere 19 bøger, som skulle sendes afsted til Silkeborg, så jeg en salgsliste. Det var lidt interessant. Det fremgik meget tydeligt, at mange bøger er blevet købt af medarbejdere og ledere, som selv har betalt for bogen. Der er også mange arbejdspladser, som har købt 1, 5 eller 10 bøger til stedets afdelinger. Salget er jævnt spredt ud over hele landet. Bibliotekerne har også købt adskillige bøger, og første bibliotek på pletten var Herning bibliotek. Forlagsdirektøren kunne fortælle, at det er meget atypisk for en fagbog, at den ikke er kommet på pensum på en af de mange uddannelser for professionelle, der arbejder med mennesker. Men det kommer nok til at tage mange år. Hvis det nogensinde sker. Heldigvis møder jeg en del studerende, som gladeligt læser litteratur, der ikke er på pensum.

Salgslisten bekræftede hvad der også fremgår tydeligt af min kalender for 2014 og 2015: Mine budskaber har slået hurtigst igennem på handicap-, psykiatri-, demens- og ældreområderne. Jeg begynder også at få en god kontakt med misbrugsområdet. Forhåbentlig kan jeg derigennem nå frem til de udsatte og hjemløse. Jeg mødes også jævnligt med medarbejdere fra jobcentrene, men desværre følger der sjældent nogle ledere med fra dét område. Det kommer måske. Jeg håber også, at jeg i løbet af de næste par år kan få skabt kontakt til børn- og ungeområdet. Jeg har ihvertfald lavet flere aftaler med BUPL i 2015 efter et interview i tidsskriftet Børn & Unge. Om det på et tidspunkt kunne lykkes mig at skabe kontakt til folkeskolen … tja, jeg må se, hvilke muligheder der byder sig.

Det er nok for tidligt at sige noget om, hvorvidt det var en god idé at sende bøger til politikere og journalister. Der har ikke rigtig været nogen respons endnu. Et par enkelte radiointerviews er alt, hvad det er blevet til. Men måske er bogen også her “en sniger”. Jeg ville ihvertfald rigtig gerne have forråelsesrisikoen på dagsordenen hos politikerne. Jeg er bange for, at de slet ikke ved, hvad der foregår i praksis.

Jeg vil benytte mig af anledningen til at takke alle jer, der har kæmpet jer gennem bogen. Jeg ved jo godt, at det ikke just er en “feel good”-bog. Nogle af jer har læst den nærmest i ét hug, og mange af jer har læst den i små bidder over lang tid, imens I har tænkt godt og grundigt over jeres egen praksis. Jeg vil også gerne takke jer, der fortæller andre om budskaberne fra bogen og dvd´en. Det er jer, der er afgørende for, om det vitterlig skal lykkes at snige budskabet, om at gode mennesker kan handle ondt, ind i de faglige drøftelser overalt, hvor mennesker skal hjælpe andre mennesker.