Traditionen tro lytter jeg til dronningens nytårstale i en håbefuld forventning om, at hun skal gentage successen fra 1984, hvor hun revsede befolkningen ved at kritisere vores ”manglende gæstfrihed” og vores ”små dumsmarte bemærkninger”. Desværre har hendes taler efterfølgende været nedtonede, så man skal høre godt efter. Jeg bemærkede, at dronningen i år ønskede ”et godt nytår og en god begyndelse for alle dem, der er kommet til Danmark”. Jeg tror ikke, at hun plejer at tale direkte til flygtninge og indvandrere – og på den måde lå nytårstalen fint i forlængelse af talen fra 1984. Hun plejer heller ikke at ønske børnene et særskilt godt nytår. Begge ønsker var god majestætisk stil.

Jeg bemærkede med et fnys, at det var skrevet ind i dronningens nytårstale, at “Derfor skal vi tale op i stedet for at tale ned”. Er den positive diskurs virkelig nået til kongehuset? Eller har spindoktorerne fra statsministeriet haft for frie hænder ved indgangen til et valgår? Statsministeren fulgte i hvert fald op på idéen om at tale tingene op ved at erklære Danmark for ”verdens bedste land” – dog uden at gå i dybden med hvilke parametre hun havde lavet den rangliste ud fra. Jeg håber, at dronningen blot helt old school mente, at vi ikke bør nedgøre hinanden. Det ville i hvert fald hænge sammen med den pointe, som jeg vil huske dronningens nytårstale fra 2014 for, nemlig:

Vi kan også blive vidne til, at nogen bliver chikaneret eller mobbet. Så kan man hurtigt blive fristet til at tænke: ”Hold mig udenfor. Hvad kan jeg stille op? Det må andre tage sig af.” Men hvis ingen gør noget og alle bare lurepasser, så bliver ingenting bedre”.

Majestæten er på linje med Mahatma Gandhi, da han sagde: ”Det onde sker kun, når gode mennesker intet gør”.

Jeg er selvfølgelig klar over, at dronningens nytårstale dikteres af statsministeriet. De to taler fulgte også nogenlunde hinanden i opbygningen. Hvor dronningen talte om børnene og de dygtige lærere; talte statsministeren om, at der nu – efter folkeskolereformen – også skulle ses på daginstitutionsområdet. Hvor dronningen talte om at have forventninger til hinanden og gøre sig umage; talte statsministeren om, at flere skal i arbejde Hvor dronningen talte om, at vi skal kere os om hinanden; talte statsministeren om frivilligt arbejde. Hvor dronningen talte om, at vi skal hjælpe flygtninge med at finde sig til rette i Danmark; talte statsministeren om, at indvandrere og flygtninge på overførselsindkomster i stigende grad skal tvinges ud i noget, der lød som nyttejobs. Hvor dronningen ønskede syriske flygtninge godt nytår; varslede statsministeren stramninger mht. familiesammenføringer og muligheder for asyl. Hvor dronningen talte om Grønlands vanskeligheder; nævnte statsministeren underligt nok ikke Grønland med ét ord!

Det mest mystiske ved statsministerens tale var, at det er som om, at der først kan ændres på dagpengesystemet efter et valg – og vel at mærke kun hvis valgresultatet tillader det. Min viden om politik slår slet ikke til her. Sagde hun dermed, at hun håber, at hun kan danne regering uden de radikale efter valget?!

Det mest foruroligende ved statsministerens tale var, at hun talte om, at indvandrere og flygtninge skal presses hårdere til diverse arbejdslignende foranstaltninger. Man ved jo nok, at regeringen tror, at den største motivation for at arbejde er tvang og færre penge. Det menneskesyn fastholder de, selvom samtlige videnskabelige undersøgelser viser, at mennesker ønsker at arbejde, hvis de kan og hvis det giver mening. Det med pengene kommer langt nede på listen – både når man spørger arbejdsløse og arbejdende. Det er ubegribeligt for mig, at statsministeren taler om indvandrere og flygtninge under ét. Det kan man ikke! Når man er flygtet hertil fra eksempelvis Syrien, vil man være traumatiseret på forskellig vis. De historier, som foreløbig er sluppet ud fra Syrien, handler om systematisk tortur af børn med henblik på at svække modet hos forældrene samt om systematiske voldtægter af kvinderne med henblik på at ødelægge dem. Når man kommer fra et krigsramt land med et diktatorisk styre, kan man være så ødelagt af angst, PTSD og depression, at man skal have langvarig psykologisk behandling og mental restitution – og ikke jagtes af en sagsbehandler, der er tvunget til at finde pseudojobs til folk.

Statsministeren talte naturligvis om sundhed. Hun lovede at bevare ”god og gratis sundhed” og nævnte, at der er sat ekstra penge af til sundhedsområdet. Hun anerkendte heldigvis, at mange er bekymrede for, om vi har vores velfærdssystem i fremtiden. Hun kunne dog ikke love mere end, at hun tager bekymringerne alvorligt. Hun sagde godt nok, at hun vil ”bruge lidt flere penge på vores fælles velfærd” de kommende år. Jeg ved ikke, hvordan det hænger sammen med den varslede besparelse på 12 milliarder inden 2020? Jeg forstod heller ikke, hvad den afsluttende sætning ”Der er ikke plads til eksperimenter” skulle betyde. Men sådan er der så meget, som jeg ikke forstår.