August Landmesser og evnen til at sige fra

Jeg er glad for, at et interview – lavet engang i vinteren –  som blot skulle have været en kort bogbeskrivelse, endte med at blive en længere artikel, som kommer i denne måneds Børn & Unge: Børn & Unge august 2014. Journalisten Trine Vinther Larsen har brugt meget tid på at læse både min bog og mange forskningsresultater fra ondskabens psykologi. Jeg kan se i bunden af artiklen, at hun har fundet et foto fra Nazityskland i 1936 frem: En menneskemængde, hvor alle står med fremstrakt arm for at heile – undtagen August Landmesser, der står midt i det hele med korslagte arme.

august-landmesser-no-salute1

Det foto aftvinger stor respekt, synes jeg. Trods, vrede og stillingtagen i en grad, der giver kuldegysninger. I mit arbejde er jeg meget optaget af, hvad der skal til for, at børn og voksne bliver i stand til at sige fra overfor gruppen, når forråelsen vinder indpas. Det er der intet nemt svar på. Og konsekvenserne af personligt mod og ulydighed er store. August Landmesser og hans jødiske forlovede Irma Eckler forsøgte at flygte til Danmark i 1939, men de blev fanget. August Landmesser tilbragte to år i koncentrationslejr frem til 1941. Derefter arbejdede han på en fabrik frem til 1944, hvor han blev indkaldt som soldat i en nazistisk udryddelsesbataljon. Han døde i kamp i Kroatien i oktober 1944. Jeg ved ikke, om man skal drage en morale af den livshistorie. Men dyb respekt for August Landmesser herfra!

Leave a Reply