“Når gode mennesker handler ondt” som lydbog

Det må være ud fra devisen ”hellere sent end aldrig”, at lydbogen nu kommer næsten 6 år efter bogudgivelsen.

Oplæseren af bogen er Birgitte Ohsten, som man kan få sat ansigt på og læse mere om på birgitteohsten.com. Som skuespiller er hun i stand til at ramme tonen i bogen med sin rolige og alvorlige stemme. Som forfatter sammen med Anne Christine Hagedorn til bogen Skab tillid – kollegiale samtaler i kriminalforsorgen forstår hun forråelsesrisikoen i det professionelle arbejde. Det bliver ikke blot er en oplæsning af ord, men en oplæsning af mening.

Interesserede kan høre lidt her i et 5 minutters uddrag. Lydbogen kan købes hos saxo.com, Politiken Books eller hvor man nu ellers køber lydbøger. Den burde være på vej til Mofibo. Og den kan lånes på biblioteket hos eReolen.dk.

Jeg skylder en stor tak til min handlekraftige redaktør Michael Dam Petersen fra Syddansk Universitetsforlag for at reagere prompte på min tøvende mumlen nede på parkeringspladsen om, at man vel egentlig burde lave en lydbog.

Der skal også skydes en tak afsted mod Ganløse sogn og præst Marlene Buus Graeser for at vide, hvordan man udtaler teodice – og for et støttende bibelcitat i ny og næ.

God fornøjelse med de 9 timer og 6 minutter.

2 kommentarer

  1. Charlotte Deleuran siger:

    Hej Dorthe.

    Hverken hos Saxo, som jeg abonnerer på, eller Mofibo, som jeg ligeledes abonnerer på, kan jeg finde Når gode mennesker handler ondt.
    Er der et link?

    Vh Charlotte

    • Hej Charlotte

      Det var da irriterende. Jeg kan godt finde lydbogen hos Saxo:

      Jeg tjekker lige op med forlaget, hvor langt de er nået med Mofibo …

      Bedste hilsner fra Dorthe

Skriv et svar