Finn Blickfeldt Juliussen har skrevet en forunderligt rørende bog om Recovery-orienteret rehabilitering. Han bruger de samme ord og vendinger, som jeg har hørt og læst andre steder mange gange før, så jeg forstod ikke, hvorfor hans ord ramte mig så dybt, at jeg flere gange måtte lægge bogen fra mig for at lade budskaberne bundfælde sig. Først da jeg læste dette interview fra Fagbladet Ergoterapeuten, hvori han beskriver sin dobbeltkompetence som tidligere anbragt og professionel, forstod jeg, hvorfor denne bog er anderledes. Som fag- og erfaringsekspert har Finn Blickfeldt Juliussen en indsigt, der giver ordene en mærkbar tyngde.

I bogen beskrives 70 forskellige metoder, 5 pejlemærker i retning af recovery og 5 pejlemærker i retning af rehabilitering. Jeg hæfter mig dog mere ved, at bogen er gennemsyret af et opgør med stigmatiseringen af mennesker, der i perioder af livet har behov for professionel hjælp.

Det underspillede og udramatiske sprogbrug i bogen gør, at budskaberne står stærkt. For eksempel står der stilfærdigt på side 55: ”Virkningskæden er enkel at forstå: Mennesker, som trives, slår sjældent. Mennesker, som trives, udvikler egne mål og personlig recovery. Virkningskæden omfatter også fagprofessionelle. Fagprofessionelle, som trives, handler sjældent restriktivt. Fagprofessionelle, som trives, afgiver kontrol, fremmer empowerment og opnår sekundært lavere sygefravær”. Vi er ikke så forskellige endda. Når vi mistrives, så tager vi styring på uhensigtsmæssige måder.

Også på side 34 tydeliggør Finn Blickfeldt Juliussen, at der ikke er grund til stigmatisering: ”Det ulykkelige er, at de skel, som sættes mellem ”dem”, som har psykiske vanskeligheder og ”os”, som (p.t.) ikke har psykiske vanskeligheder, ofte følges af frygt, social stigmatisering, eksklusion, en uønsket ensomhed, som ofte får negative personlige, sociale og fysiske konsekvenser til skade for recovery”. Bemærk den lille parentes, der med et ”p.t.” præciserer, hvor ens vi er, hvor foranderligt livet er og hvor hurtigt vores positioner kan skifte.

Livet slår sine slag, og mange af os gør os nogle barske erfaringer, der kan ryste os i vores grundvold. Det traumebevidste arbejde (Trauma-Informed Care) sætter spot på de psykiske traumer, der ligger til grund for sindslidelser, stressproblematikker og sundhedsproblemer. Undersøgelserne viser, at der er langt flere traumatiserede mennesker, end jeg havde forestillet mig. Et lille udpluk af tallene viser, at 90 procent af de mennesker, der er i kontakt med sundhedssystemet, er traumatiserede. 87-93 procent af de unge i sikrede ungdomsinstitutioner har pådraget sig mindst et psykisk traume. 97 procent af de hjemløse kvinder har gentagne gange været udsat for fysiske og seksuelle overgreb i både barndom og voksenliv. Og så har 64 procent af de professionelle i psykiatrien været udsat for mindst et psykisk traume (Bak m.fl., 2017; Clark m.fl., 2015; Hvidhjelm & Bak, 2018). Tallene siger noget om, at der er mange professionelle, der også er erfaringseksperter. Og tallene understreger vigtigheden af et skifte fra ”hvad er der galt med dig?” til ”hvad er der sket for dig?” og ”hvilke mestringsstrategier har du udviklet?”.

God læselyst – og fortæl endelig, hvad du får ud af at læse Finn Blickfeldt Juliussens bog Recovery-orienteret rehabilitering. Du kan læse forord, indledning og lidt om forfatteren hos Hans Reitzels Forlag.

 

 

Litteratur

Bak, J.; Hvidhjelm, J. & Berring, L.L. (2017): Trauma Informed Care – næste skridt mod en positiv psykiatrikultur der forebygger tvang. Psykiatrisk sygepleje, 3. udgave, 24. årgang, december 2017, side 34-39.

Clark, C.; Classen, C.C.; Fourt, A. & Shetty, M. (2015): Treating the Trauma Survivor. An Essential Guide to Trauma-Informed Care. Routledge.

Hvidhjelm, J. & Bak, J. (2018): Forekomsten af traumer blandt patienter og personale i den danske psykiatri. Fremlæggelse på konference om Trauma Informed Care d. 27. februar 2018.

Juliussen, F.B. (2021): Recovery-orienteret rehabilitering – re-orientering for mental sundhed. Hans Reitzels Forlag.