Til at begynde med var indholdet i de såkaldte snapchats, der blev sendt rundt mellem en gruppe ansatte på plejeboligerne Møllegården i Gladsaxe Kommune, uskyldigt.

Anne Østergaard fik løbende tilsendt snapchats, korte videoer, der automatisk sletter sig selv, fra sine kolleger. De var ofte spøgefulde. Det kunne for eksempel være en video af en kollega, der sprang frem fra et tomt linnedskab på gangen og skræmte en anden kollega. Men de korte videoer ændrede karakter.

Der begyndte at dukke videoer op, hvor plejecenterets gamle og ofte demente beboere var blevet filmet.

Her var blandt andet blevet tilsat et filter, så det så ud, som om de ældre havde lange hundeører.

Anne Østergaard siger, at hun også oplevede at modtage en snapchat, hvor en af de ældre sad på toilettet.

Og at en ældre dement beboer var blevet filmet, mens en fra personalet drillende, gentagne gange spurgte hende, hvor hendes jakke var henne, mens den forvirrede beboer allerede havde sin jakke på.

Anne Østergaard blev vred og ked af at modtage videoerne.

»Jeg tænkte, at det var virkelig, virkelig upassende. Mine kolleger havde et forvrænget billede af, at det var sjovt, og det bekymrede mig meget. For der var jo tale om ældre mennesker, som ikke selv kunne sige fra,« siger Anne Østergaard og tilføjer:

»Jeg tænkte også, at det helt klart var fyringsgrund. Som ansatte skriver vi under på, at vi ikke må tage billeder uden samtykke,« siger hun.

Anne Østergaard var social- og sundhedshjælper på Møllegården i perioden 2017-2018. Også i 2019 fungerede hun som løst ansat på Møllegården. Hun siger, at hun modtog de snapchats, hun opfattede som krænkende for de ældre, både før og efter hun stoppede på sit arbejde på Møllegården.

Hun håber, det kan være med til at rykke debatten om vores ældrepleje at fortælle om sine oplevelser.

En debat som også danskerne finder vigtig.

Vigtigste tema ved valget

I en Gallup-måling for Berlingske svarer et flertal af de adspurgte, at ældreplejen er det vigtigste emne for dem, når de skal sætte deres kryds til kommunalvalget på tirsdag.

Ældreområdet er presset. Næsten hver anden opslåede stilling som henholdsvis sosu-hjælper, sosu-assistent og sygeplejerske forblev ubesatte på landsplan det seneste halvår frem til september 2021, viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Og i en rundspørge, hvor Berlingske har formuleret spørgsmålene, og 1.600 FOA-medlemmer i ældreplejen har svaret, træder flere alvorlige tendenser frem.

De ansattes svar viser, at det er ikke uset i ældreplejen, at ældre borgere får medicin, som kunne være undgået med ekstra omsorg. At ældre får ble på i stedet for at blive hjulpet på toilettet. Og at ældre kommer tidligere i seng, end de selv ønsker. Ældre Sagen mener, at området nu er så presset, at det får karakter af samlebåndsfabrikker.

Optagelser, som TV 2 havde lavet med skjult kamera af den 90-årige demensramte Else Marie Larsen på Kongsgården i Aarhus, viste sidste år den forråelse, der kan sprede sig på et plejehjem. Billederne viste blandt andet kvinden hænge i en lift over sin seng. Hun jamrede af smerte, men blev beordret af plejere til at have afføring i sin seng. Ifølge eksperter blev Else Marie Larsen behandlet umenneskeligt.

Psykolog, foredragsholder og ekspert i forråelse blandt personale i velfærdssektoren, Dorthe Birkmose, ser klare paralleller til den kultur, som har fået lov til at sprede sig blandt en gruppe medarbejdere på Møllegården.

»Forråelse betyder, at man som menneske kan udvikle sig på en måde, hvor man gradvist bliver mere og mere rå. Derfor er jeg ikke i tvivl om et sekund, at det her er forråelse. Det her har været en lang gradvis tiltagende råhed. Forråelse kan vise sig meget udadvendt, rettet mod nogen, som her, hvor det er latterliggørelse, ydmygelse af beboere,« siger hun.

Dorthe Birkmose vender vi tilbage til.

For meget rødvin og forsuttede bolsjer

Ledelsen på Møllegården er blevet oplyst om forholdene på flere måder.

Blandt andet var de føromtalte snapchats nævnt i et referat fra et internt møde på plejecenteret i februar 2020, som Berlingske har læst.

Her advarede en anden medarbejder overordnet mod en humor blandt en gruppe af medarbejdere, som er blevet »tiltagende problematisk« og skete på »beboernes bekostning«.

Medarbejderen arbejdede på plejecenteret i 2018-2020, men ønsker i dag ikke at udtale sig til Berlingske.

Der blev i referatet konkret henvist til, at der var blevet sendt snapchats »af beboere i kompromitterende situationer« og de oplevelser, Anne Østergaard havde haft.

Men medarbejderen advarede også ledelsen om oplevelser, vedkommende selv havde bevidnet og så som tegn på, at der var noget helt galt på Møllegården.

Blandt andet blev der beskrevet en episode, hvor en tredje ansat sad med en af de ældre beboere ude på gangen. I hånden havde han tre-fire bolsjer.

Den ansatte blev set »slikke på bolsjerne og bagefter tilbyde dem til« en ældre kvinde »som efterfølgende tog et i munden«. Kvinden var »hårdt ramt af demens og uden ret mange kognitive ressourcer«. Medarbejderen følte derfor, at »situationen krænkede« beboeren.

Referatet beskriver desuden en episode, hvor den samme ældre kvinde havde fået tre glas rødvin til frokost. Kvinden var blevet beruset. Hun var ligefrem »helt væk«, står der i referatet.

Alligevel havde en medarbejder angiveligt gentagne gange løftet den berusede ældre kvindes arm op for at »slippe den, så den faldt slapt ned på armlænet«. Imens skulle medarbejderen have smågrinet og spurgt den ældre kvinde, om hun nu havde drukket sig fuld igen.

Arbejdsmiljølederen på Møllegården, der skrev referatet, opfattede det beskrevne som alvorligt. Det var hendes vurdering, at dette kunne risikere kun at være en lille del af et større billede:

»Derfor må der være mange andre eksempler på uhensigtsmæssig adfærd,« lød det.

Møllegårdens øverste ledelse dengang som nu, Jessie Lykke, ville blive orienteret om forholdene.

Selvom både referatet og Anne Østergaard i en samtale med ledelsen på Møllegården blotlagde de kritiske oplysninger for ledelsen, strandede oplysningerne undervejs i systemet.

Pårørende undrer sig

For eksempel er de pårørende aldrig blevet gjort bekendt med, hvad deres ældre familiemedlemmer har været genstand for på Møllegården.

Berlingske har identificeret en af de pårørende.

Journalist, oversætter og studerende Uffe Gardel er søn af den kvinde, som ifølge flere tidligere medarbejdere blev udsat for behandlingen med rødvin, forsuttede bolsjer, og som er en af de i hvert fald tre ældre beboere, der blev filmet på snapchat.

Kvinden hed Inger Gardel. Hun nåede at bo på Møllegården i tre år, før hun som 89-årig gik bort i januar 2020. Tiltagende Alzheimers betød, at den pensionerede bibliotekar måtte flytte ud af rækkehuset i Lyngby i 2017 og ind i en plejebolig. Hun var meget lidt mentalt til stede til sidst, fortæller sønnen.

Uffe Gardel afviser, at Møllegården har kontaktet ham for at fortælle, hvilke advarsler personalet har rejst omkring hans mor.

Oplysningerne gør ham både trist og vred.

»Jeg ville gerne have vidst det her. Min reaktion ville have været, at jeg meget stærkt ville foreslå dem at undersøge, hvad der var foregået, og at man tog det op med medarbejderne og fortalte, at det var uacceptabel adfærd,« siger han og tilføjer:

»Det er en ikkeværdig og ikkevoksen måde at behandle voksne mennesker på. Man behandler de ældre på en måde, man ikke selv ville behandles på. Dehumanisering begynder i det små. Hvis man kan føre det her ud i livet, hvad kan man så ikke finde på?« siger Uffe Gardel og tilføjer:

»Jeg går ud fra, at når man serverer alkohol på et plejehjem, sker det under kontrollerede forhold. Det er ikke sundt for en dement beboer, der er psykisk og fysisk skrøbelig, at få tre glas rødvin til frokost. Det er helt klart omsorgssvigt, som hun kunne være død af. Jeg er også ret sikker på, det ikke er lovligt. Det er – uanset hvad – helt uacceptabelt.«

Han tilføjer, at Inger Gardel som mange andre ældre kvinder led af knogleskørhed. Hun kunne have brækket armen, hvis personale lod hendes arm falde ned på armlænet som beskrevet, siger han.

Uffe Gardel forventer nu at få en forklaring på forløbet fra Møllegårdens ledelse og Gladsaxe Kommune.

En enkelt ting trøster ham dog:

»Jeg håber – og tror faktisk også – at hun ikke har registreret, hvad hun blev udsat for,« siger han.

»Tingsliggørelse« af ældre

Få minutter fra bredden af Bagsværd Sø strækker Møllegårdens 91 plejeboliger sig i flere lave bygninger. De er beklædt med sort træ og har hvide vinduesrammer.

Halvnøgne træer holder på de sidste gule og røde blade og ligger ellers spredt ud på de små græsplæner, der hører til beboernes haver. En medarbejder pakker en ældre herre ind i et tæppe og suser forbi på en eldrevet sofacykel. De skal ned og kigge til fårene i det gode vejr.

Omkring 130 ansatte tager sig af beboerne i plejeboligerne og daghjemmet på Møllegården. I Gladsaxe Kommune bor de ældre gennemsnitligt 3,4 år på plejehjem, fortæller Jessie Lykke, der har været leder af Møllegården siden 2012, da Berlingske møder hende torsdag.

Hun fortæller, at ledelsen af Møllegården første gang hørte om episoderne med snapchats, bolsjer og rødvin i februar 2020.

Jessie Lykke starter med at understrege:

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at sådan noget er foregået. Det er langt over grænsen.«

Hun mener, at de konkrete medarbejderne har været »uprofessionelle« og ikke har tænkt sig om.

»Jeg opfatter ikke de her mennesker som onde. Der er nogen af dem, som er super fagligt dygtige. Men der er sket noget med dem, når de har været sammen i deres lille boble,« siger Jessie Lykke og tilføjer:

»Det er gået ud over nogle beboere. De her mennesker er blevet brikker og er blevet betragtet som mindreværdige. Det er en tingsliggørelse. Og det er ikke det, vi står for på Møllegården. Vi vil gerne have, at vores beboere er ligeværdige med os. Og at vi respekterer dem, som de mennesker, de er. Med alt det de har med af bagage, som er fantastisk,« siger hun.

I dagene efter ledelsen blev bekendt med oplysningerne, holdt de samtaler med flere medarbejdere enkeltvis. Her blev en medarbejder sanktioneret. Efter endnu en episode, der beskrives som uacceptabel, blev konstateret i sommeren 2020, blev denne medarbejder sanktioneret yderligere. Ved samme lejlighed blev endnu en medarbejder sanktioneret. Detaljerne om dette forløb er belagt med tavshed, da det er personalesager, oplyser Møllegården.

Samme forår blev der arrangeret et oplæg for medarbejdere om krænkende adfærd, ligesom et såkaldt demensrejsehold kom på besøg flere gange, oplyser Jessie Lykke.

»Jeg er da også ærgerlig over, at det kunne komme hertil. For vi har arbejdet rigtig meget med det psykiske arbejdsmiljø. At der alligevel er en hård kerne, der får lov at drive det så vidt, det synes jeg er virkelig, virkelig ærgerligt.«

Det team, hvor der udviklede sig en dårlig kultur, er i dag splittet op.

I mellemtiden er de ældre borgere, som har været udsat for de krænkende handlinger, også forsvundet fra Møllegården. De er gået bort.

Og hvad de borgere og deres pårørende angår, er der sket en fejlvurdering, erkender Jessie Lykke i dag.

»Noget af det, jeg fortryder, er, at de pårørende ikke er blevet orienteret,« siger hun og tilføjer, at de samtaler vil finde sted i den kommende tid.

Hun er også ked af, at forløbet nu skal kaste en skygge over Møllegårdens øvrige ansatte:

»Det er dygtige, dygtige medarbejdere, som lige nu leverer rigtig fint hver eneste dag, og som også nogle gange leverer over evne, fordi de er så dedikerede,« siger hun.

Jessie Lykke siger, at hun orienterede sin egen chef i Gladsaxe Kommunes Social- og sundhedsforvaltning. Hun mener derfor, hun har gjort, hvad hun skulle for oplyse opad. Men derfra er sagen åbenbart ikke gået videre.

Det starter i det små

Dorthe Birkmose, psykolog og foredragsholder, der underviser medarbejdere og ledelse i risiko for forråelse på velfærdsområdet, er ikke i tvivl om, at de forhold, medarbejderne beskriver på Møllegården, er forråelse.

»Det er dybt alvorligt. Det er frygtelige krænkelser. Som arbejdsmiljølederen også siger: Vi ved jo godt, at når det her kan ske, så er der også andre problemer. Så er der også andre former for forråelse,« siger hun.

Birkmose har fulgt denne type af sager i mange år. Og hun kunne ikke lade være med at tænke »Åh nej, ikke igen.«

Hun bliver selv ked af at læse de konkrete eksempler:

»Det er problematisk, fordi lige præcis den her gruppe mennesker ikke kan sige fra. Det viser de her eksempler også. De har jo ikke mulighed for at undgå at blive drukket fulde eller opdage, at de bliver latterliggjort, når de skal lede efter en jakke, de allerede har på. De har ikke mulighed for at sige: »Nu stopper det, jeg vil ikke finde mig i at blive ydmyget.« Det er mennesker, der ikke kan forsvare sig,« siger hun.

Tre medarbejdere, der har arbejdet på Møllegården i perioden 2018-2021, husker alle tilbage på deres tidligere arbejdsplads med et kritisk blik. Her optræder de anonymt, men Berlingske er deres navne bekendt.

»En del ansatte havde mere travlt med at være venner og rende og lave fis og ballade end at passe de gamle. Det var en dårlig tilgang til beboerne. Der var mangel på respekt, mangel på omsorg, jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville kalde det omsorgssvigt. Jeg blev så arrig,« lyder det fra en medarbejder, der stoppede i 2021.

For en medarbejder, der stoppede på Møllegården i 2020, har forholdene efterladt minder, som er svære at glemme:

»Efter at have sagt op fik jeg mareridt om nogle af de ting, jeg havde set og oplevet på Møllegården. Andre dage havde jeg bare generelt dårlig samvittighed og følte mig magtesløs.«

En tredje, der arbejdede på Møllegården et års tid tilbage i 2018, oplevede, at medarbejderne ikke kunne se hinanden i øjnene på arbejdspladsen. Hun havde en opfattelse af, at de ældre ikke blev taget alvorligt.

»Da jeg blev spurgt, om jeg ville komme tilbage og arbejde der, sagde jeg også pænt, at det kommer overhovedet ikke til at ske. Det er ikke er sted, jeg skal arbejde, som i slet ikke,« lyder det i dag.

Borgmester sender undskyldning

Ikke kun pårørende, men også Gladsaxe Kommunes øverste leder, den socialdemokratiske borgmester siden 2017, Trine Græse, hørte første gang om den krænkende adfærd på Møllegården, da Berlingske kontaktede borgmesterkontoret tidligere på ugen.

»Jeg er ikke blevet orienteret om de her forhold før nu. Det er det politiske udvalg på området heller ikke. Den her sag har en karakter, så både jeg og udvalget burde have været orienteret ret hurtigt,« siger hun.

Hun opfatter forløbet som »stærkt, stærkt bekymrende«.

»Jeg kan kun dybt beklage, at det er sket. Det er hændelser, vi skal gøre alt for at sikre ikke sker. Det kan jeg ikke sige kraftigt nok.«

Her lyder også en undskyldning til de pårørende i sagen, som skulle være orienteret undervejs.

Borgmester Trine Græse har nu haft nogle dage til at blive orienteret om detaljer i sagen og på den baggrund vurderer hun, at sagen ikke er blevet håndteret rigtigt indtil nu.

»Derfor har vi nu besluttet at få lavet en ekstern og uvildig undersøgelse af, hvad der er foregået hvornår, og hvem der har været involveret. Vi er nødt til at få undersøgt, hvem der vidste hvad hvornår,« siger Trine Græse.

Hvem, der skal stå for at lave undersøgelsen, ligger ikke fast endnu. Kommissoriet til undersøgelsen skal laves af det politiske udvalg, Sundheds- og rehabiliteringsudvalget, på området.

Samtidig er det blevet besluttet at sende fem personer hjem fra arbejde. Der er tale om fire menige medarbejdere, der var på Møllegården i perioden, samt den chef for sundheds- og omsorgsområdet i Gladsaxe Kommune, der har ansvaret for kommunens seniorcentre.

»Vi skyder lidt bredt her. Der er fire medarbejdere, der kan have været implicerede i det her. Det er ikke fordi, vi ved det, det er fordi, de kan have været det. Vi slår lidt hårdt ned, for det her kan vi under ingen omstændigheder acceptere,« lyder det.

Samtidig kommer hun med en appel til alle, der måtte have oplevet noget i sagen.

»De må meget gerne komme med deres oplysninger til mig. For det her, det skal vi have ryddet rigtig godt og grundigt op i. Det er et vigtigt mål for os, at vores sårbare borgere skal behandles med respekt og værdighed, når de er hos os,« siger Trine Græse.

Myndighederne – både kommunale og statslige – er løbende på tilsynsbesøg hos Møllegården. Kommunens tilsyn BDO konkluderede både i 2020 og 2021, at forholdene på Møllegården var »meget tilfredsstillende«.

Styrelsen for Patientsikkerhed var på tilsyn i 2019 efter en såkaldt bekymringshenvendelse. Tilsynet konkluderede, at der på stedet var »mindre problemer af betydning for patientsikkerheden«. Dermed var der tale om et trin to af tre mulige bekymringsniveauer.

Aldrig igen

Før hun kom til Møllegården, havde Anne Østergaard arbejdet på et andet plejehjem i 11 år. Det var et job, hvor hun oplevede, at der blev passet ordentligt, respektfuldt og værdigt på de ældre.

Men forløbet på Møllegården har været medvirkende til flere store livsbeslutninger. I dag læser hun til sygeplejerske.

Anne Østergaard har desuden fået en alvorlig, kronisk sygdom. I dag lever hun med sygdommen uden problemer, men det er langt fra sikkert, det fortsætter sådan:

»Jeg skal ikke skære alle over en kam. Men det, jeg har oplevet på Møllegården, er simpelthen under al kritik. Jeg har sagt til min familie, at hvis jeg kommer dertil i min sygdom, at det bliver nødvendigt, at jeg skal have meget pleje, så må de finde på noget andet end et plejehjem. Hvad alternativet er, ved jeg ikke. Men jeg skal aldrig nogensinde på plejehjem,« lyder det.