Hvis man trænger til alternativer til de evindelige krimier, så kan jeg på det varmeste anbefale dansk faglitteratur om, hvordan børnehjemsbørn, sindslidende og handicappede er blevet behandlet gennem tiden. Det er mere uhyggelig lekture end selv de bedste krimier! Historiker Maria Rytter har kortlagt krænkelserne af børnene på Godhavn og andre børnehjem fra 1945 til 1976 i Godhavnsrapporten. Dr. pæd. Birgit Kirkebæk har skrevet fem bøger om de såkaldt moralsk åndssvage og vores behandling af dem fra 1920´erne til 1960´erne. Man kan roligt starte med Da de åndssvage blev farlige. Historiker Jesper V. Kragh har i Det hvide snit gennemgået journalerne på de 4500 danskere, som foretaget det hvide snit fra 1939 til 1983.

Der er mange tankevækkende pointer og tragiske skæbner i dansk handicap- og psykiatrihistorie. Bøgerne har bl.a. fået mig til at spekulere over, hvordan retorikken i 1930´erne (sidst vi havde en finanskrise) minder om retorikken i dag. Dengang var der også en idé om, at mennesker, der ikke arbejder, er en byrde for samfundet. Dét, der står stærkest for mig, er, hvordan hensynet til samfundsøkonomien kan legitimere overgreb på mennesker, der af mange forskellige årsager er sårbare.